2014-04-28_Referat fra årsmøde for almen praksis i Skive Kommune

2014-04-28_Referat fra årsmøde for almen praksis i Skive Kommune

 

Den 2. juni 2014

Referat fra årsmøde for almen praksis i Skive Kommune

Tid: Mandag den 28. april 2014

Sted: Mødelokalet i Sundhedscenter Skive, Sundhedshuset, Resenvej 25, Skive

Deltagere: praktiserende læger i Skive kommune og repræsentanter fra Skive kommunes forvaltninger. Derudover deltog Larry H. Kristiansen, ledende overlæge for Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt.

1. Hvordan kan almen praksis og den kommunale indsats medvirke til bedre sammenhæng for borgeren i de akutte forløb, der kommer via akutmodtagelsen i Viborg, og hvor videre behandling sker i hjemmet eller på akutpladser?
Larry H. Kristiansen, ledende overlæge for Akutafdelingen i Viborg, deltog i dette punkt.

Der er døgnlægedækning på Viborg Kommunes akutpladser som et forsøgsprojekt fra maj måned. Lægedækningen varetages af læger fra Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt. Det har været drøftet, om forsøget skal udbredes til henholdsvis Skive og Silkeborg kommuner, som er en del af samme klynge. Det er dog endnu ikke afgjort.


Viborg Kommunes Akutteam har fået undervisning i at give blodtransfusion i sygeplejeregi. Akutafdelingen håber at kunne lave samarbejdsaftaler med Silkeborg og Skive på samme område.

Hvordan skal lægebetjeningen af Akutpladserne i Skive Kommune være? Akutafdelingen bruger ikke de kommunale akutpladser i særlig høj grad endnu. Det gør de praktiserende læger heller ikke, da der stadig er uklarhed omkring rammerne for lægebetjeningen. Derfor er der brug for en aftale, som rammesætter dette. Larry Kristiansen fortalte, at erfaringerne fra andre kommuner fortæller, at det vil blive et langt sejt træk at få akutpladserne i gang. Sonja Johnsen informerede om, at akutpladserne indtil videre har været anvendt i 11 tilfælde.

De praktiserende læger ser en regional aftale omkring betjening af akutpladserne som den rigtige vej at gå.

Den centrale visitation på Hospitalsenhed Midt er begyndt at spørge vagtlægerne, om det kunne være relevant at anvende Skive Kommunes akutpladser, når der ringes ind omkring indlæggelse af en patient.

Der var en generel tilfredshed fra almen praksis med én indgang til hospitalsvisitationen. Larry Kristiansen fortalte, at denne praksis fortsætter. Fremover vil der være en akutlæge på afdelingen døgnet rundt.

Efter seneste møde med almen praksis, hvor en hurtigere epikrise blev efterspurgt, har Akutafdelingen opprioriteret opgaven med at sende epikriser ud hurtigt efter indlæggelse. De praktiserende læger tilkendegav, at omprioriteringen kunne mærkes, og der var stor tilfredshed med ændringen. Oplevelsen er, at hurtig fremsendelse af epikriser forebygger, at patienterne genindlægges.

Almen praksis foreslog, at der sendes en kort skrivelse med patienten hjem i forbindelse med udskrivning. Den kan med fordel indeholde info om medicin og lignende. Larry Kristiansen fortalte, at der allerede blev tænkt på noget lignende.

Der var også interesse for at få sendt en epikrise ud til indlæggende læge. Børneafdelingen har en god praksis på dette område, som Akutafdelingen med fordel kan forhøre sig om.

Almen praksis var bekymrede for implementeringen af Fælles Medicin Kort (FMK) i regionalt regi, da Region Midts EPJ-system tilsyneladende automatisk ændrer i ordineringen. Larry Kristiansen anerkendte problematikken og sørger for at videreformidle det i sit eget system, så det bringes videre centralt i Region Midt.

Larry fortalte, at den centrale forløbskoordinator på Hospitalsenhed Midt hidtil ikke har haft kontakt til Akutafdelingen i forhold til at henvise til opfølgende hjemmebesøg. Det ændres dog, hvorfor der er en forventning om, at der fremtidigt henvises flere til opfølgende hjemmebesøg.

2. Opfølgende hjemmebesøg, hvordan går det? Hvor mange har vi haft?
Sonja Johnsen, chef for Pleje og Omsorg, fremlagde tallene for opfølgende hjemmebesøg og begrundelserne for, hvorfor procenten for gennemførte besøg ikke er større. I 2013 blev 198 borgere henvist, mens der kun blev gennemført første besøg ved 46 (23%) af disse.

En stor del af de praktiserende læger meldte tilbage, at de får færre anmodninger om opfølgende hjemmebesøg. Hanne Væsel opridsede den oprindelige aftale på området. Den foreskriver, at der først skal faxes til lægen, og at den kommunale sygeplejerske derefter skal ringe til almen praksis for at aftale et besøg videre.

Hjemmesygeplejersken skal kontakte lægen indenfor 7 dage. Flere læger har ønsket, at faxen erstattes af MEDCOM-advis med henblik på at digitalisere korrespondancen.

Det blev aftalt, at Pleje og Omsorg sikrer, at der arbejdes ud fra den oprindelige aftale med henblik på at forøge gennemførelsesprocenten for opfølgende hjemmebesøg. Her er det særligt vigtigt, at de kommunale sygeplejersker sørger for at ringe op til lægen med henblik på at aftale et besøg.

3. Udviklingen i antallet af kommunale attester
Praktiserende læge Charlotte Eithz fremlagte antallet af kommunale attester hos Eithz og Væsel i perioden fra 2011-2014. Tallene viste, at der har været en væsentlig stigning i arbejdsbyrden på området.

Lisbeth Sanders og Poul Nyrup, begge repræsentanter for arbejdsmarkedsområdet, forklarede, at det stigende behov for kommunale attester i høj grad skyldes egentlige lovkrav om at attester hentes hjem, bl.a. i forhold til førtidspension, flexjob og på flygtningeområdet.

Der var en problematik omkring attester på gravide med meget få sygedage, som allerede er gået på barsel. Disse foreslog lægerne, at de kunne nedprioritere.

Lægerne foreslog desuden, at de kunne kontaktes med henblik på at følge op på en attest i stedet for at bede om en ny.

Lisbeth Sanders informerede om, at kommunen hjælper nye kontanthjælpsmodtagere med at booke lægeaftaler i forbindelse med attester.

Det blev aftalt, at kommunen undersøger, om det er muligt at kategorisere de forskellige attester i forhold til, om de nødvendigvis skal udfyldes med alle oplysninger, eller det alene er nogle oplysninger, der er nødvendige. Hensigten er, at lægerne alene bliver bedt om at udfylde attesterne vedrørende de spørgsmål, der helt konkret er nødvendige i forhold til den konkrete sagsbehandling.

Kommunen melder tilbage via samarbejdet med praksiskonsulenten.

4. Fælles medicinkort – hvordan sikres patientsikkerheden, når Skive Kommune implementerer FMK?
Skive Kommune kommer med i første implementeringsbølge af FMK. Der er en patientsikkerhedsproblematik i forhold til overgangen til systemet, da medicinskemaet i FMK ikke nødvendigvis viser det opdaterede skema. Derfor blev det bestemt, at der laves et mindre pilotprojekt i et geografisk afgrænset område af kommunen med henblik på at uddrage erfaringer, som kan forebygge fejl. Lægerne Østerbro deltager i pilotprojektet.

Jan Larsen fra Myndighedsafdelingen tager initiativ til pilotprojektet.

Der er endnu ikke en eksakt dato for Skive Kommunes overgang til FMK, men så snart den kendes, vil den blive meldt ud, og de nødvendige forholdsregler vil blive truffet.

5. Information omkring tilbud i Sundhedscenter Skive
Marianne Balsby, leder af Sundhedscenter Skive, informerede om sundhedscentrets borgerrettede tilbud.

Sundhedscentret forsøger at integrere alle KRAM-Faktorer i et forløb på trods af, at borgerne ofte kun har henvendt sig i forhold til en af faktorerne.

Det er standard, at Sundhedscentret sender en tilbagemelding omkring borgeren til almen praksis, når et forløb er afsluttet hos de borgere, som er henvist fra almen praksis.

Når en læge henviser til Sundhedscentret, vender Sundhedscentret tilbage i de tilfælde, hvor der er brug for mere info. Henvendelser bliver altid håndteret!

Det er vigtigt, at almen praksis informerer Sundhedscentret om eventuel komorbiditet i forbindelse med kræftrehabiliteringsforløb. Dette med henblik på at sikre en forsvarlig indsats med hensyntagen til eventuelle sideløbende diagnoser, som borgeren ikke selv oplyser Sundhedscentret omkring.

Ud over henvisningsårsag er det er alene oplysninger om komorbiditet, der er nødvendige ved henvisning!

Der er i øjeblikket ca. en uges ventetid til kræftrehabiliteringsforløb. Efterspørgslen er stigende, og derfor overvejes det at tilføre området flere ressourcer.

Marianne Balsby orienterede om nye tiltag på sundhedscentret. En opdateret oversigt over tilbuddene sendes ud sammen med referatet.

Sundhedscentret udvider indenfor nær fremtid de fysiske rammer med bl.a. faciliteter til selvtræning efter endt genoptræning eller forløbsprogram samt et velfærdsteknologisk laboratorium.

Almen praksis udtrykte stor tilfredshed med kvaliteten af ydelserne på Sundhedscentret.

      6.

Eventuelt

    Intet