2014-03-28_Nyt navn Pleje & Omsorg

2014-03-28_Nyt navn Pleje & Omsorg

Den 28. marts 2014

Kære Praksislæger i Skive Kommune

Skive Kommunes Ældreservice skifter pr. 1. april 2014 navn til Pleje & Omsorg Skive Kommune.

Dette valg er truffet på baggrund af, at vi på området ikke længere kun har med ældre mennesker at gøre, men at vi i stigende grad får tilknytning til yngre borgere.
I udarbejdelsen af vores nye navn har vi tilmed fået lavet et logo og et slogan, som vi mener, repræsenterer vores felt i Skive Kommune.

Med vores nye navn og slogan, “Pleje & Omsorg – Dit liv – vores hverdag”, ønsker vi bl.a. at vise, at vi dækker hele Skive Kommune.
Vi indgår i et respektfuldt samarbejde med borgerne, og vi vil gerne signalere, at vi tager hånd om og vare på det enkelte menneskes situation. Vi støtter op om at bevare selvstændighed og mulighed for at være herre i eget liv. Vi møder op med en professionel og faglig dygtig tilgang – hver dag, døgnet rundt.

Vi vil bede Jer om hjælp til at ændre vores navn til Pleje & Omsorg relevante steder, som I har adgang til.

Med vores ønske om et godt samarbejde, håber vi samtidig på, at vi kan skabe en gensidig åbenhed, hvormed du/I vil lade os vide, hvis noget kan håndteres på en anderledes og bedre måde.

Med venlig hilsen Sonja JohnsenPleje & Omsorgschef